Profil
Mit navn er Birgitte Buemann. Jeg er uddannet Clairvoyant rådgiver på Institut for Clairvoyance i København, som på daværende tidspunkt var drevet af både Steen Kofoed og Steen Krarup.
Jeg er medlem af clairvoyantforeningen, og er derfor som autoriseret rådgiver underlagt de gældende regler for foreningens medlemmer.
Endvidere har jeg modtaget undervisning og træning i Medieskab på The Arthur Findlay College i England også kendt som Stansted Hall.
Arbejdet som Medie er en livslang udviklingsproces, hvor man konstant arbejder med at forfine kontakten til den Åndelige Verden med det formål at kunne bevise, at der er et liv efter døden.
Når dette er sagt, er det vigtigt for mig at pointere, at dit liv her og nu aldrig bør overskygges af livet efter døden.
Det er for mange mennesker spændende at fordybe sig i det spirituelle univers men vær opmærksom på, at du ikke bruger den Åndelige Verden som en virkelighedsflugt.
Clairvoyant rådgivning skal og bør altid ses, som en vejledning – hvor kun du bestemmer, om det er råd, du vil følge, ansvaret for dit liv er dit og kun dit.
At henvende sig til et Medie for at få kontakt til en afdød er også en handling, som du bør gennemtænke. Er det den løsning, som passer bedst til din personlighed?
Hvis ovenstående giver mening for dig, vil det være mig en glæde at hjælpe dig.
For nærmere oplysninger og uddybende materiale:
Email: bb@perspectiva.dk
Mobil: 30 56 21 26
Mange hilsner
Birgitte Buemann


